Public event
KLOKKE koncert og live-indspilning
Fri 19/7 - 19:30 to Sat 20/7 - 0:00

Koncertstart: kl. 20 Entré: “betal-hvad-du-vil” mobilepay eller kontant Denne koncert bliver en live-indspillet premiere på helt ny musik. Velkommen til en særlig koncert under Aarhus Jazz Festival, hvor KLOKKE præsenterer ny musik samt genopfundne favoritter fra kvintettens bagkatalog. Koncerten vil blive indspillet live til en ny udgivelse, så det er en mulighed for at opleve musikken mens den bliver til - og på den måde være en del af indspilningen. Denne koncert er uafhængigt arrangeret og findes ikke i jazzfestivalens officielle program. Så spred ordet og tag dine venner med! Entré til koncerten er på donationsbasis og overskuddet går til udgivelsen af indspilningerne. KLOKKE blev dannet i 2017 af trompetist og komponist Jeppe Hjøllund og nogle af hans bedste medspillere på den unge århusianske jazzscene. Med afsæt i 60’ernes free jazz og en traditionel kvintetbesætning er der kendte referencer nok, men også lige så mange måder man kan trodse folks forventninger til et jazzband. Der hentes nemlig inspiration fra mange egne af det musikalske landskab. Post-rock, kontemporær klassisk og nordisk folkemusik finder vej ind i kompositionerne og de improviserede forløb. Resultatet er en art nyt nordisk free jazz, og KLOKKE lander et sted mellem mainstream og avantgarde. Derfor lyder det både velkendt og friskt på samme tid! Jeppe Hjøllund: trompet og flygelhorn Jonas Enevoldsen: tenorsaxofon og klarinet Daniel Robinson: klaver Frederik Hagner: kontrabas Johannes Berg: trommer og percussion