Vær med til at lave en kortfilm på en enkelt dag! “Tapenade” er en surrealistisk film workshop, hvor vi med tilfældighedens kraft og baghovedets skøreste ideer samarbejder om at lave film! Under workshoppen skal vi fordele os ud i forskellige roller; instruktør, fotograf, lydperson, klipper og skuespiller. Hver enkelt person skriver et dogme ned for deres rolle, f.eks; “Skuespilleren skal imitere Jørgen Leth”, “Fotografen skal filme som en myre ser verden” eller “Instruktøren skal lave en historie om dengang kloakken ved den Permanente flød over i 1968”. Derefter blander vi det hele, trækker 5 tilfældige krav til hver film og går i gang med at skabe filmen i vores grupper! Om aftenen mødes vi og viser filmene til hinanden, samt alle der har lyst til at komme forbi og se dem. Det er en gratis workshop på en enkelt dag, for unge over 15 år. Den foregår hos AMOK på Rosenkrantzgade 1b, 8000 Aarhus C, lørdag d. 22. november fra kl 12:00-20:00. Tilmelding til siricwf@gmail.com - Skriv hvilke roller du helst vil have under workshoppen: Instruktør, fotograf, lydperson, klipper og skuespiller - Hvilket udstyr du kan medbringe Absolut alle er velkomne, erfaring med film eller ej!

